Påmindelser

Når det bliver tid til at indberette i måneden efter foreningens generalforsamling eller når pengeinstituttet inviterer foreningen til Unioo, sættes der et automatisk flow af påmindelser i gang. Dette flow består af SMS'er og e-mails om, hvad du er forpligtet til at gøre og hvorfor. De fleste vil også indeholde et link, som du skal følge for at komme til indberetningen. 

 

Husk at læse grundigt

Det er vigtigt, at du læser disse beskeder grundigt, for vi sender dem ud til jer, fordi I har noget at handle på i forhold til indberetningen. Vi informerer og vejleder i påmindelserne, såvel som inde i systemet, når I går i gang med indberetningen.

 

Stop påmindelserne!

I kan få stoppet påmindelserne ved at gøre det, som der bedes om. 

 

Ikke tid til indberetning? 

Hvis det er en fejl, at du modtager påmindelserne, fordi I ikke lige har afholdt generalforsamling eller ikke lige er blevet inviteret, er det nok fordi I har skrevet en forkert måned for generalforsamling på ved oprettelsen af foreningen. Her bedes I tage kontakt til os i Unioo på [email protected], så vi kan hjælpe jer med at få rettet måneden og gjort foreningen ajour indtil da. 

 

Jeg er ikke i foreningen længere

Hvis du modtager påmindelser, selvom du er udtrådt af bestyrelsen, er det nok fordi der endnu ikke er blevet foretaget en indberetning, siden din udmeldelse. Din udmeldelse træder først i kraft i Unioo, når alle de blivende og nye bestyrelsesmedlemmer har underskrevet indberetningen med din udmeldelse. Du modtager derfor beskeder, indtil indberetningen er foretaget. Ignorér dem.

Hvis du er sikker på, at der ER lavet indberetning (f.eks. fordi det er over et år siden din udmeldelse), så bedes du tage kontakt til dem, der for nuværende sidder i bestyrelsen, så de kan få styr på din udmeldelse. Man kan nemlig ikke selv melde sig ud i Unioo - det skal en af de andre gøre. 

 

Foreningen eksisterer ikke længere

Hvis foreningen er opløst eller flyttet til et andet pengeinstitut, skal foreningen tage kontakt til pengeinstituttet. Nogle pengeinstitutter ønsker en indberetning ifm. lukningen, andre gør ikke. Så lav en aftale med pengeinstituttet om, hvad der skal ske. Hvis pengeinstituttet har bekræftet jeres lukning, men I fortsat modtager beskeder, skal I blot ignorere dem, da udmeldelsen i Unioo med stor sandsynlighed er undervejs. Hvis de fortsætter i umanérlig lang tid efter pengeinstituttet har bekræftet jeres lukning, bør I tage kontakt til dem og få bekræftet, at de er i gang med lukningen. Hos Unioo kan vi ikke gøre noget - det er pengeinstituttet, der lukker jeres Unioo-konto. 

 

Ingen panik

Man kan synes, at det virker af mange beskeder at modtage, når først indberetningsperioden går i gang. Men man må ikke lade sig stresse eller frustrere over det, så længe man bestræber sig på at gøre det, der bedes om. Jo længere hen i flowet man kommer, jo mere tager påmindelserne form af advarsler. Og det skyldes, at det kan have konsekvenser for foreningens bankkonto, hvis man ikke får lavet indberetningen. Hvis man er i tvivl om, om man kan nå det, kan man tage kontakt til foreningens pengeinstitut og evt. bede om udsættelse. Hvis man har en klar aftale med pengeinstituttet, men stadig modtager påmindelser, skal man ikke lade sig stresse. Blot ignorer dem - de er blot udsendt som en del af en automatisk flow, der er sat i verden for at hjælpe dig med huske på, hvad du skal.

 

Hvorfor?

Det kan virke af meget med alt det, man skal foretage sig for at kunne drive sin forening lovmæssigt. Og det er det sådan set også. Men pengeinstitutterne ville ikke bede om al denne data, hvis ikke det ville have vidtrækkende konsekvenser for dem ikke at få dem fra jer. Pengeinstitutterne følger blot loven.