Kritisk sans er sund fornuft

Vi kan sagtens forstå, hvis der i jeres forening kan opstå bekymring omkring, hvorvidt det er sikkert at benytte Unioo til indsamling og opbevaring af data. Man skal passe godt på sine data og til enhver tid forholde sig kritisk. Men vi kan forsikre jer, at jeres pengeinstitut har valgt at benytte sig af Unioo netop på grund af den høje sikkerhed, vi kan tilbyde. 

 

ID og dokumenter

En af grundende til, at Unioo håndterer dataindsamlingen, er for at øge sikkerheden omkring håndtering af ID og dokumenter. Når man tager et billede af sine ID-kort via det link, systemet sender, så gemmes billedet ikke på telefonen, men bliver øjeblikkeligt krypteret og sendt til pengeinstituttet.

 

100% dansk

Mange pengeinstitutter i Danmark har valgt at bruge Unioo til den lovpligtige dataindsamling, og der er rigtig høje krav til sikkerhed og databehandling, når man samarbejder med danske pengeinstitutter. Unioo er (på trods af navnet) 100% dansk, og der er ikke data til pengeinstituttet, som på noget tidspunkt forlader Danmark og EU. Det er et krav, som stilles af blandt andet Finanstilsynet, og som vi i Unioo skal efterleve. 

 

Hjertet på rette sted

Helt generelt er det foreningerne, vi brænder for og som vi ønsker at hjælpe. Det gør vi blandet andet ved at stille bestyrelsesværktøjet til rådighed. Men vi gør det også ved, at pengeinstituttet kan optimere håndteringen af netop ID og dokumenter ved ikke at skulle håndtere det manuelt. De kan derfor undgå at skulle sætte prisen op for foreningskunder, hvilket mange andre pengeinstitutter gør.

 

100% frivilligt

Hvor indberetningen til pengeinstituttet er påkrævet, er foreningsværktøjet til gengæld helt frivilligt for jeres bestyrelse at bruge. Men der er mange der ser en fordel ved at bruge det, for med det kan man samle al bestyrelsens arbejde ét sted og ved dette spare tid og gøre overgangen mellem gammel og ny bestyrelse nem som en leg. 

 

 

Unioo's hjælpeside

Vi håber, at denne artikel hjalp. Hvis du har andre spørgsmål eller vil vide mere om Unioo, kan du finde en masse gode hjælpeartikler her på vores hjælpeside. Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål og generel information om Unioo og vores bestyrelsesværktøj. Søg på dit spørgsmål eller emne i søgefeltet eller kig rundt i de forskellige kategorier. 

Se også under denne artikel. Her har vi fundet nogle andre artikler, som måske er relevante for dig.