1. Hvad koster det at benytte medlemssystemet? 
    • Der er ingen dyre abonnementer, man som forening skal betale til og man behøver ikke opsætte dyre betalingsløsninger. Det eneste, der skal betales, er nogle gebyrer for hver enkelt transaktion. 
  2. Betales prisen af medlemmerne eller foreningen?
    • Medlemmet betaler et administrationsgebyr og foreningen betaler den slags gebyrer, som foreningen under alle omstændigheder skulle betale, nemlig transaktionsgebyrer. Læs mere om gebyrerne her. 
  3. Hvornår udbetales kontingentkronerne til foreningen?
    • Hver torsdag overfører vi pengene fra vores sikre opbevaringskonto. Så er det op til foreningens pengeinstitut, hvornår de lader pengene gå ind hos jer. 
  4. Hvad er foreningens "offentlige profil"?
    • Den offentlige profil viser indhold fra jeres bestyrelsesportal. Den viser generel information om foreningen, bestyrelsesmedlemmer og evt. referater fra seneste bestyrelsesmøde, hvis I vælger at gøre dem offentligt tilgængelige. Derudover er det også via den offentlige profil, at nye medlemmer kan tilkoble sig foreningens kontingenter eller købe billetter til jeres arrangementer. Det er sådan set en slags "mini-hjemmeside" for jeres forening.
  5. Kan man sende nyhedsmails til sine medlemmer? 
    • For nuværende kan man ikke sende nyhedsbreve på niveau med udbydere, der specifikt tilbyder lækre designs på dette område. Men Unioo giver jer mulighed for at sende en mail ud til samtlige af jeres medlemmer på én gang.
  6. Kan man sortere i foreningens medlemmer?
    • Ja, man kan sortere i, hvem der har betalt og hvem der ikke har. 
  7. Kan man eksportere/importere en liste over foreningens medlemmer?
    • Ja, man kan uploade og downloade medlemsliste som CSV-fil. 
  8. Kan man lave den sidste tid op til ny kontingentopstart billigere - altså, graduere prisen?
    • Ja, ved oprettelse af et kontingent kan man vælge, om prisen på abonnementet skal falde gradvist pr. dag i hele kontingentets løbetid eller om der skal være en fast pris. Ved sidstenævnte prismodel kan man evt. vælge et antal dage op til kontingentets udløb, der skal være gratis. 
  9. Kan man give rabat til enkelte medlemmer? 
    • Ikke endnu, men vi arbejder på at få lavet en funktion, hvor man kan indtaste rabatkode ifm. enkelte medlemmer. 
  10. Kan man selv bestemme længderne på de enkelte sæsoner, f.eks. lave sommer- og vintersæson i forskellig længde?
    • Nej, vores system kører med: 
      • Helårligt abonnement
      • Halvårligt abonnement
      • Kvartalvist abonnement
      • Månedligt abonnement
    • Men man kan komme omkring det ved at lade hver sæson være "helårlig" og så bare sætte prisen derefter. 
  11. Kan man skræddersy kontingenter til enkelte medlemmer - altså, give en individuel pris til hver enkelt medlem under et kontingent? 
    • Nej, man kan ikke under hvert enkelt kontingent give individuelle priser. Når man har oprettet et kontingent, man knytter medlemmer på, så er prisen fastlåst. Men man kan oprette flere forskellige abonnementer med forskellige priser. 
  12. Kan man ændre i eksisterende kontingenter? 
    • Nej, ikke når man først har knyttet medlemmer på kontingentet. Så er det i brug og en ændring vil ikke kunne foretages, da kontingentet så ikke længere er det, som medlemmet sagde ja tak til, da han/hun blev tilmeldt og knyttede sit betalingskort til det. 
  13. Hvor mange forskellige kontingenter kan man lave pr. forening?
    • Så mange, som man ønsker. 
  14. Er der begrænsning på, hvor mange medlemmer man må oprette?
    • Der er ikke begrænsning på, hvor mange medlemmer den enkelte forening kan oprette. 
  15. Kan man slette kontingenter, som har medlemmer tilknyttet? 
    • Nej, hvis man gør dette, så udmelder man samtlige medlemmer, og dette kan let skabe utilfredshed. Slet først et kontingent, når der ikke er nogen medlemmer tilknyttet.
  16. Hvordan kan vi så ændre et kontingent, hvis prisen f.eks. skal sættes op?
    • Hvis I ønsker at sætte prisen op eller ned, skal I oprette et helt nyt kontingent og knytte medlemmerne på. 
  17. Kan man oprette en forening i Unioo uden at ens pengeinstitut benytter sig af Unioo til den lovpligtige indberetning?
    • Ja, her skal I blot oprette jeres forening gennem vores hjemmeside og angive, at I ikke har et pengeinstitut tilknyttet.
  18. Kan medlemmerne betale med andet end kort?
    • Lige nu har ens medlemmer ikke mulighed for at betale med andet end kort. Hvis ens medlemmer ønsker en anden betalingsform, eksempelvis Mobilepay, er det foreningen selv, som står med ansvaret med indbetalingerne uafhængigt af Unioo.
  19. Hvordan oprettes medlemmerne?
    • Et medlem skal oprettes med navn, e-mail og selvfølgelig gerne et mobilnummer. De opretter sig og får en profil, hvor der tilknyttes betalingskort.
  20. Hvad med bilag?
    • Fordelen for jer er, at pengene kommer ind på én gang sammen med et bilag, så I har styr på, hvem der har betalt og hvem som mangler, samt så I har bilag til regnskabet.
  21. Hvordan udsendes opkrævninger?
    • Der sendes opkrævninger ud på mail og SMS, så medlemmerne kan oprette sig og tilknytte betalingskort.
  22. Hvordan kan vi se, hvem der har betalt og hvem der ikke har? 
    • Der er hele tiden overblik over, hvem der har betalt og ikke betalt. Systemet håndterer det hele.
  23. Udsendes der rykkerskrivelser?
    • Systemet sender påmindelser om betaling. Hvis et kort udløber m.m. vil der også blive sendt info om dette, samt rykkere ifm. for sen betaling. Alt dette sker på e-mail og SMS.
    • Der kommer tre påmindelser i løbet af 16 dage og til sidst kan I så vælge, om de skal blive meldt ud eller overgå til manuel behandling af kassereren (foreningen).
  24. Kan Unioo også bruges af momspligtige erhverv? 
    • Unioo er primært designet til at passe til frivillige foreninger. Men hvis jeres virksomhed kan få glæde af systemet, så er I meget velkomne til at benytte jer af det. 
  25. Kan Unioo føre automatisk regnskab for foreningen?
    • Vi har et brændende ønske om at kunne tilbyde dette til mindre, momsfritagede foreninger, men for nu er det blot i støbeskeen. Til gengæld laves der automatisk bilag inde i vores system, som kan bruges til jeres regnskab. 
  26. Kan man få lov at prøve Unioo?
    • Ja, det er helt uforpligtende at oprette foreningen og afprøve de forskellige funktioner. Det bliver først rigtig seriøst, når I opretter betalende medlemmer.