Af frivillige, for frivillige
Unioo blev i sin tid etableret, fordi grundlæggerne syntes, at der i deres eget frivillige virke manglede et system, der kunne give frivillige foreninger og deres bestyrelser nogle online værktøjer. Nogle værktøjer, der alle var samlet ét og samme sted. Denne passion, der ligger til grund for projektet, arbejder vi ud fra hver eneste dag - som en slags rettesnor i alt, hvad vi foretager os. Vi arbejder konstant på at forbedre og videreudvikle vores system og håber, at I kan få fornøjelse af systemet på den måde, som vi drømte om. Lær mere om Unioo her.
Oprettelse af foreningen
Opret jeres forening gennem vores hjemmeside og angiv, at I ikke har et pengeinstitut tilknyttet, hvis I ikke har det (hvis ikke skal I oprettes gennem et invitationslink). I kan frit benytte alle Unioo's funktioner til både bestyrelsesarbejde og medlemshåndtering. Prøv jer frem - det bliver først rigtig seriøst, når I får betalende medlemmer.
Unioo er primært designet til frivillige foreninger. Men hvis jeres virksomhed kan få glæde af systemet, så er I meget velkomne til at benytte jer af det. Vær dog opmærksom på, at alle priser umiddelbart skrives inklusiv moms.
Pris på medlemssystemet
Der er ingen dyre abonnementer, man som forening skal betale løbende, og man behøver ikke opsætte dyre betalingsløsninger. Unioo tilbyder en totalløsning.
Det eneste, der skal betales, er nogle gebyrer for hver enkelt transaktion. Medlemmet betaler et administrationsgebyr og foreningen betaler den slags gebyrer, som foreningen under alle omstændigheder skulle betale, nemlig transaktionsgebyrer. Læs mere om priser her.
Hver torsdag overfører vi pengene fra vores sikre opbevaringskonto. Så er det op til foreningens pengeinstitut, hvornår pengene går ind hos jer. Læs mere om dette her.
Medlemmer og kontingenter
Der er ingen begrænsing på i forhold til, hvor mange medlemmer foreningen kan have eller hvor mange kontingenter den enkelte forening kan lave.
Vores kontingenter kan køre med disse perioder: helårlige, halvårlige, kvartalsvise og månedlige.
Ved oprettelse af et kontingent kan man vælge, om prisen på abonnementet skal falde gradvist pr. dag i hele kontingentets løbetid eller om der skal være en fast pris. Ved sidstenævnte prismodel kan man evt. vælge et antal dage op til kontingentets udløb, der skal være gratis.
Et medlem skal oprettes med navn, e-mail og et mobilnummer. De opretter sig og får en profil, hvor der tilknyttes betalingskort.
Man kan uploade og downloade medlemsliste som CSV-fil og man kan sende e-mails til alle sine medlemmer på én gang eller blot til ét ad gangen.
Betaling, opkrævning og rykkere
Der sendes opkrævninger ud på mail og SMS, så de kan oprette sig og tilknytte betalingskort. Man kan sortere i, hvem der har betalt og hvem der ikke har.
Pengene kommer ind på foreningens konto sammen med et bilag, så I har styr på, hvem der har betalt og hvem der mangler, og så I har det, I skal bruge til regnskabet.
Systemet sender påmindelser om betaling. Hvis et kort udløber, vil der også blive sendt information om dette, samt rykkere for for sen betaling. Alle påmindelser, information og rykkere sendes på e-mail og SMS.
Ved manglende betaling udsendes der tre påmindelser i løbet af 16 dage, og til sidst kan man så vælge, om de skal meldes ud eller overgå til manuel behandling af kassereren (foreningen).
Foreningens offentlige profil
Den offentlige profil viser indhold fra jeres bestyrelsesportal. Den viser generel information om foreningen, bestyrelsesmedlemmer og evt. referater fra seneste bestyrelsesmøde, hvis I vælger at gøre dem offentligt tilgængelige.
Derudover er det også via den offentlige profil, at nye medlemmer kan tilkoble sig foreningens kontingenter eller købe billetter til jeres arrangementer. Det er sådan set en slags "mini-hjemmeside" for jeres forening. Læs mere her.
God fornøjelse!
Unioo's hjælpeside
Vi håber, at denne artikel hjalp. Hvis du har andre spørgsmål eller vil vide mere om Unioo, kan du finde en masse gode hjælpeartikler her på vores hjælpeside. Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål og generel information om Unioo og vores bestyrelsesværktøj. Søg på dit spørgsmål eller emne i søgefeltet eller kig rundt i de forskellige kategorier.
Se også under denne artikel. Her har vi fundet nogle andre artikler, som måske er relevante for dig.