Ifølge den europæiske og danske hvidvasklovgivning (AML) er alle pengeinstitutter forpligtet til at legitimere og indhente oplysninger om politisk eksponerede personer (PEP).

Det betyder, at alle hvidvaskansvarlige regelmæssigt skal gennemgå kundeforhold for kunder, som har haft en højtstående offentlig stilling i Danmark.

Loven omfatter også kundernes nærmeste familie, f.eks. ægtefæller, børn og forældre, samt eventuelle nære forretningspartnere.

I Hvidvaskloven kaldes disse kunder for Politisk Eksponerede Personer (PEP) på grund af deres position og indflydelse i samfundet. Deres slægtninge anskues også som PEP.

 

Politisk eksponerede personer

  • Stabschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister (i Danmark er det ministre samt departementschefer)
  • Parlamentsmedlemmer eller medlemmer af tilsvarende lovgivende organer (i Danmark medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet)
  • Medlemmer af politiske partiers styrende organer (i Danmark hovedbestyrelser eller tilsvarende højtstående organer i henhold til partiets vedtægter, som er repræsenteret i Folketinget)
  • Højesteretsdommer, medlemmer af forfatningsdomstole og andre højtstående retsinstanser, hvis afgørelser kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder (i Danmark højesteretsdommere og danske dommere ved internationale domstole)
  • Medlem af revisionsretter og øverste ledelsesorganer for centralbanker (i Danmark direktionen og bestyrelsen for Danmarks Nationalbank, danske statsrevisorer og det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret)
  • Ambassadør, chargé d’affaires og højtstående officer i de væbnede styrker (i Danmark forsvarschef og værnschef)
  • Medlem af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer (i Danmark bestyrelsen og den administrerende direktør i selskaber, hvor staten ejer 50 pct. eller mere eller på anden måde har kontrol over selskabet)
  • Direktør, vicedirektør og medlemmer af bestyrelsen eller person med tilsvarende hverv i en international organisation

 

Nærtstående familiemedlem

Ægtefælle, registrerede partner, samlever og forældre og/eller børn og disses ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere er politisk eksponerede som:

  • Stabschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister (i Danmark er det ministre samt departementschefer)
  • Parlamentsmedlemmer eller medlemmer af tilsvarende lovgivende organer (i Danmark medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet)
  • Medlemmer af politiske partiers styrende organer (i Danmark hovedbestyrelser eller tilsvarende højtstående organer i henhold til partiets vedtægter, som er repræsenteret i Folketinget)
  • Højesteretsdommer, medlemmer af forfatningsdomstole og andre højtstående retsinstanser, hvis afgørelser kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder (i Danmark højesteretsdommere og danske dommere ved internationale domstole)
  • Medlem af revisionsretter og øverste ledelsesorganer for centralbanker (i Danmark direktionen og bestyrelsen for Danmarks Nationalbank, danske statsrevisorer og det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret)
  • Ambassadør, chargé d’affaires og højtstående officer i de væbnede styrker (i Danmark forsvarschef og værnschef)
  • Medlem af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer (i Danmark bestyrelsen og den administrerende direktør i selskaber, hvor staten ejer 50 pct. eller mere eller på anden måde har kontrol over selskabet)
  • Direktør, vicedirektør og medlemmer af bestyrelsen eller person med tilsvarende hverv i en international organisation

 

Nærtstående samarbejdspartner

  • En fysisk person, som er reel ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person i fællesskab med en eller flere politisk eksponerede personer
  • En fysisk person, der på anden måde end ovennævnte har en nær forretningsmæssig forbindelse med en eller flere politisk eksponerede personer
  • En fysisk person, der som den eneste er reel ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person, som det vides er blevet oprettet til fordel for en politisk eksponeret person