Hvis et bestyrelsesmedlem har fortrudt at have indmeldt sig i bestyrelsen på et tidspunkt der ligger FØR indberetningen er helt gennemført og ikke ønsker at være medlem af bestyrelsen fremadrettet, så skal I gøre følgende:

 

  1. Stop indberetningen. Dette gøres ved at du som indberetter går ind under "Indberetning". Her vil det fremgå, at du har underskrevet. Nederst, i en hvid bjælke, har du mulighed for at trykke "Se indberetning". Når du trykker på den, kommer du ind på indberetningssiden. Øverst står der "Stop indberetning". Når I stopper indberetningen, åbnes der op for indberetningen med alle punkterne, der enten har røde udråbstegn eller grønne flueben. Når I stopper indberetningen, er der ikke noget, der bliver slettet fra den. Bare rolig. Det eneste, der går tabt, er underskrifterne på dem, der havde nået at skrive under. Læs mere om, hvordan du stopper indberetningen her. 
  2. Lav de fornødne ændringer: Gå ind under "Personer" øverst på tjeklisten og slet dem, der ikke skal være der. Her kan I også tilføje et evt. nyt medlem, hvis der er trådt et nyt til i stedet for det medlem, der har fortrudt. HUSK at tildele de rigtige roller, da en udmeldelse af et bestyrelsesmedlem godt kan rykke rundt på, hvem der skal have hvilken rolle i bestyrelsen. 
  3. Godkend og underskriv. Når indberetter har underskrevet, skal ALLE øvrige medlemmer skrive under, ligesom før. Også dem, der havde nået at underskrive, før ændringerne blev lavet. 

 

Skal der lægges et nyt referat op?

Der skal kun lægges et nyt referat op, hvor ændringen (udmeldelsen) fremgår, hvis I har holdt en ekstraordinær generalforsamling. De øvrige bestyrelsesmedlemmer skriver nemlig under på, at de godkender udmeldelsen, når de underskriver med MitID i indberetningen. 

 

Læs mere her om, hvorfor ALLE bestyrelsesmedlemmer skal underskrive.