Sådan kan I forberede jer til generalforsamlingen

Som rettesnor kan I begynde at forberede jer til den årlige generalforsamling, når regnskabsåret går på hæld. 

Her er en liste over ting, I kan gøre for at foreberede jer godt på mødet: 

  • Start ALTID med at tjekke jeres vedtægter i forhold til de formelle krav, som jeres forening har omkring afholdelse af generalforsamling.
  • Find en god dato - afhold den evt. efter kl. 19.00 i hverdagene, især hvis repræsentanter fra børnefamilier skal have mulighed for at deltage. 
  • Reservér evt. et lokale og planlæg evt. forplejning. 
  • Find ud af, hvilke punkter, der skal på dagsordenen, udover dem, der skal med jævnfør vedtægterne.
  • Indkald til mødet på rette kanaler, f.eks. på nyhedsmail, på de sociale medier eller på plakater i jeres bygning(er)
  • Gør klart med jer selv og for hinanden, om I er klar til at blive genvalgt til de forskellige bestyrelsesposter, især formanden og kassereren.
  • Sikre jer at årsregnskab og budget kan være klart til at sende ud til medlemmerne. 
  • Aftale hvem der er dirigent/ordstyrer, så han/hun kan forberede sig. 
  • Hvis nogen har forslag til dagsordenen, især hvad angår ting, der skal til afstemning, skal I lave en revideret dagsorden og sende ud til medlemmerne. Sørg for, at alle forslag, der skal til afstemning, er blevet researchet på forhånd hvad angår eventuelle omkostninger, konsekvenser og lignende, så generalforsamlingen har et solidt grundlag at stemme ud fra. 

 

Husk, at alle disse råd og forslag måske ikke opfylder alle de krav, som I har i jeres vedtægter. Så kig ALTID i jeres vedtægter for idéer, regler, råd, værdier og rettesnore, for vedtægterne er skrevet særligt af jer og til jer for at I nemmere og mere sikkert kan udføre jeres bestyrelsesarbejde. 

 

 

Unioo's hjælpeside

Brug Unioo's hjælpeside, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om Unioo. Brug søgefeltet øverst eller kig kategorierne igennem.

Se nedenfor - her har vi fundet relaterede artikler.