Der er to måder at uploade billeder af sin legitimation til Unioo:

1) Send SMS med link

Se detaljeret gennemgang med billeder her. 

Dette er den anbefalede løsning, da det er den nemmeste og sikreste. Når du trykker på "Send SMS link", får du en SMS med et link med instrukser, som du skal følge. Med denne løsning kan du tage billeder af din fysiske legitimation direkte inde i systemet. De bliver øjeblikkeligt krypteret, således at datasikkerheden er i orden. 

Du får først mulighed for at tage et billede af dit sygesikringsbevis, derefter af dit kørekort eller pas. Når du har taget de enkelte billeder, får du mulighed for at se billedet og godkende det. Du kan godkende det, når følgende er overholdt: 

  • HELE kortet skal være på billedet med alle hjørner og kanter
  • Billedet skal være taget tæt nok på til at man kan se teksten.
  • Billedet må ikke være rystet, så teksten bliver sløret. 
  • Billet skal være i naturlige farver (sort/hvid duer ikke)

Se eksempler her: 

 

Når du har taget og godkendt begge billeder, har du overstået punktet "Legitimation" - let og sikkert. 

 

2) Upload billeder fra computer

Denne løsning er knap så sikker, men kan altså også benyttes. Her får du mulighed for at uploade billeder af dine ID-kort fra din computer. Der stilles naturligvis samme krav til disse billeder som i løsningen ovenfor. Tag evt. billederne af dine ID-kort med din telefon eller et digitalt kamera og overfør dem til computeren i en mappe, du ved, du kan finde.

Så snart du har uploadet billederne fra din computer, bliver de krypteret, således at de er opbevaret sikkert hos Unioo. Vi anbefaler, at du sletter dine billeder af ID-kortene fra din computer/telefon med det samme efter upload, da det ikke er datasikkert at have dem liggende digitalt. 

 

Læs her, hvilken legitimation, man kan uploade - og hvorfor.