Når et bestyrelsesmedlem skal meldes ud, enten fordi han/hun selv vælger at stoppe eller fordi han/hun er blevet stemt ud via demokratisk proces, så skal medlemmet naturligvis meldes formelt ud i Unioo's system, så pengeinstituttet kan få besked. 

Da man ikke selv kan melde sig ud af bestyrelsen (fordi man som et fratrådt bestyrelsesmedlem ikke har nogen form for medbestemmelse længere), skal et af de andre bestyrelsesmedlemmer melde ham/hende ud. 

Dette gøres i indberetningen. Hvis det er midt på året og altså ikke sker ifm. en generalforsamling, skal der startes en ny indberetning (se nederst i artiklen). 

 

Sådan udmelder du et bestyrelsesmedlem

Gå ind under "Indberetning" og gå så ind under det første punkt "Personer" på tjeklisten ved navn "På vegne af foreningen". 

Herinde er der en oversigt over, hvem der sidder i bestyrelsen. Under hver person, er der en hvid knap med blå ramme og tekst, hvor der står "Udmeld". 

Den trykker du på og udmelder ved dette personen.

 

Nu skal alle øvrige bestyrelsesmedlemmer ind og godkende denne ændring ved at underskrive med deres MitID. De får alle en e-mail med påmindelse om dette, samt et link at følge. 

Den person der udmeldes, skal ikke foretage sig noget. 

 

Start ny indberetning

Hver gang der skal foretages ændringer i bestyrelsen hvad angår ting, som pengeinstituttet skal kende til, så skal man lave en indberetning. De fleste ændringer sker i forbindelse med bestyrelsens generalforsamling, hvor der under alle omstændigheder skal laves en indberetning, som vores system Unioo automatisk sætter i værk.

Men hvis der skal laves ændringer i løbet af året, så må man lave en ekstra indberetning. Man sætter selv sådan en i værk ved at gå ind under "Indberetning" i menuen til venstre og så trykke "Start indberetning". Herefter laver I ændringerne og underskriver allesammen. 

 

Alt dette gælder kun, hvis du har et pengeinstitut tilknyttet. Man er fri til at gøre lige, hvad man har lyst til, hvis man ikke har et pengeinstitut tilknyttet. 

 

 

Unioo's hjælpeside

Vi håber, at denne artikel hjalp. Hvis du har andre spørgsmål eller vil vide mere om Unioo, kan du finde en masse gode hjælpeartikler her på vores hjælpeside. Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål og generel information om Unioo og vores bestyrelsesværktøj. Søg på dit spørgsmål eller emne i søgefeltet eller kig rundt i de forskellige kategorier. 

Se også under denne artikel. Her har vi fundet nogle andre artikler, som måske er relevante for dig.