Hvis du er bestyrelsesmedlem, der lige har fået melding om, at du skal underskrive indberetningen, skal du igennem nogle skridt. Der er forskel på, om du er oprettet og tidligere har været med til at indberette, eller om det er dit første møde med Unioo.

 

De 9 skridt

Her er en vejledning med 9 skridt, der kan hjælpe dig igennem det, du skal:

1. Opret din bruger via invitationslinket ved at følge instrukserne i systemet. Hvis du allerede har en bruger, skal du blot logge ind. Læs vejledning til dette her.
 
2. Find indberetningen, når du er logget ind. Læs vejledning til dette her
 
3. Du skal nu igennem den del, der hedder "På vegne af dig". Bekræft først din identitet med MitID. Når du har gjort dette, lukkes der op for den tjekliste med punkter, som du skal igennem. Nogle punkter kan være autoudfyldt på baggrund af din identitetsbekræftelse, ligesom nogle punkter kan være udfyldt, hvis du tidligere har indberettet.
 
4. Udfyld første skridt i indberetningen om dine stamoplysninger. Læs vejledning her
 
5. Upload legitimation (tryk på "Legitimation"). Her er vejledning til, hvordan du gør dette.
Her er lidt om, hvilken slags legitimation, man kan bruge.
 
6. Udfyld punktet "Politisk eksponeret". Det er ret hurtigt, da de fleste ikke er politisk eksponerede. Her er en vejledning.
 
7. Tryk til sidst på punktet "Godkend" og udfyld det, der bedes om. Det handler ofte om markedsføringssamtykke og godkendelse af fuldmagter.
 
8. Godkend indberetningen (sidste punkt under "På vegne af dig"). Du bliver taget videre til en side, hvor du kan godkende indberetningen. Du skal åbne alle fire dokumenter og godkende. Tjek efter, at alt er korrekt, så du ikke skriver under på noget, der er forkert.
 
9. Underskriv med MitID. Her er en guide til korrekt underskrift med MitID.
 
 
Efter underskriften, er du færdig. Tak fordi du har bidraget til fællesskabet i kampen mod økonomisk kriminalitet.